Debugger-klassen i System.Diagnostics, har en property ved navn IsAttached, der ikke overraskende kan fortælle os, om vores proces kører under en debugger. Hjælpeteksten nævner dog ikke noget om, at der skal være tale om en managed debugger. Det vil sige, at IsAttached f.eks. ikke opdager tilstedeværelsen af WinDbg.
Heldigvis er der et Win32-kald, der kan fortælle os om en native debugger er til stede. For at få svar på det, skal følgende kodestump kaldes:
[DllImport("kernel32.dll")]
static extern bool IsDebuggerPresent()
Desværre insisterer dette kald på, at det skal være en native debugger, så den opdager ikke Visual Studio, hvis der er tale om debugging af en .NET applikation.